That's the way every day goes.

\\ Vision //

Jeg husker intet, minderne er fortabte, men jeg ved at det var der. Det lyder måske underligt, men det er sandt. Jeg spørger mig selv om det samme, sker det her virkeligt, eller er det hele bare en drøm. Hvilken farve var himlen, hvad var det jeg så, hvem var jeg sammen med. Det hele er forsvundet fra min hukommelse. Hvad er klokken, hvor er jeg egentlig henne, hvem er jeg overhovedet. Jeg prøver, jeg prøver virkelig. Min hukommelse er fortabt, men jeg genopretter det, det skal ske, det hele kan ikke være forsvundet nu.

Jeg er frustreret, jeg føler en vrede og sorg, jeg føler mig ked af det, hvorfor er det så gentagende. Det hele fylder for meget i mit hoved lige nu. Var det bare en drøm, var det virkeligheden. Hvorfor kan jeg ikke se dig, hvorfor kan jeg ikke se mig selv. Intet føles rigtigt lige nu, drømmen føles ikke rigtigt, virkeligheden føles ikke rigtigt. Her er mørkt, er jeg fanget eller fri, er jeg bange eller frygtløs for det. Jeg er så tæt på at give slip, men jeg prøver virkelig. Jeg lyder så dum lige nu, jeg må huske dig, din stemme som hvisker til mig, jeg må huske dit navn, hvad er dit navn, hvad hedder du, hvem er du… hvem er jeg?